Konflikthåndtering møder vi alle sammen hver eneste gang vi går på banen, og vi løser mange forskellige konflikter i hver eneste kamp.

Alle forsøger at gøre det på deres måde, men vi vil gerne give alle dommere i klubben et dybere indblik i de menneskelige processer,der gør at konflikterne opstår.

Så vi har som den eneste dommerklub i Danmark inviteret ekstern lektor fra psykologisk institut på Aarhus Universitet Nikolaj Kure ind til et foredrag i dommerklubben.

Nikolaj er kommet med følgende oplæg til aftenen:

”Fodbold er en organiseret konflikt med klare mål og spilleregler. Dommeren er sat i verden for at håndhæve reglerne, men hvad er egentlig på spil for dommeren? Oplægget vil handle om hvordan dommerens relation til fodboldspillerne kan ses som en lang forhandling af identitet, en forhandling, der er helt afgørende for hvordan kampen forløber og opleves af både spillere og dommere.

Hvis relationen baserer sig på respekt og anerkendelse, vil dommerens magtudøvelse oftest forløbe uden de store problemer. Hvis dommerens identitet derimod udfordres, vil der konstant opstå små konflikter, som kan ødelægge kampens forløb. Oplægget vil give et teoretisk bud på hvordan vi kan forstå disse processer og håbet er, at vi sammen kan udvikle ideer til hvordan forhandlingen af dommerens muligheder kan gøres smartere og smidigere”

Arrangementet foregår i Vejlby Risskov Hallen torsdag d. 26. februar fra 18 – 20.30.

Vi starter med en sandwich og en genstand eller to.

Da der er spisning, er der bindende tilmelding til Allan Falch på e-mail afp@tele-mark.dk.

Skriv et svar