Her er den udvidede liste med 20 overraskende, finurlige og historiske facts om Aarhus Fodbolddommerklub:**1. Dommerne gik i strejke på grund af 600 kroner**
I 1975 nedlagde dommerklubbens medlemmer arbejdet i en periode. Årsagen var ikke utilfredse spillere, men derimod skattevæsenet, som pludselig krævede, at dommerne skulle betale 10 % i skat, hvis deres årlige indtægt fra dommergerningen oversteg 600 kroner.
**2. Ekskluderet for at snyde tjeneren**
Det blev taget meget alvorligt at opføre sig ordentligt i 1950’erne. I 1955 blev et medlem simpelthen ekskluderet fra dommerklubben, fordi man havde opdaget, at han i flere tilfælde havde undladt at betale tjeneren for sine drikkevarer efter medlemsmøderne.
**3. Ingen kørepenge til cyklister**
I 1942 nægtede klubben Skovbakken at betale rejsepenge og diæter til dommeren i en kamp mod Tilst. Deres argumentation var, at dommeren var kommet cyklende i stedet for at tage toget eller bussen. Sagen endte hos JBU, hvor AFDK dog til sidst fik forhandlet en løsning på plads.
**4. Damer var forment adgang til fest**
I 1957 foreslog flere medlemmer, at årets dommerfest skulle holdes med deltagelse af damer, og de ville endda gerne betale det hele af egen lomme. Men formanden ville ikke bruge klubbens midler på det, og ved en urafstemning blev forslaget om at invitere damer med til festen nedstemt.
**5. Ekstrem spareiver: Trillede ned ad Frederiksgade i bil**
Klubbens legendariske dommer Erik Abildgaard Jensen dømte kampe, til han var 84 år gammel, og han var utroligt påholdende. Når han havde fri fra sit job på Jyllands-Posten i Frederiksgade, fik han kollegerne til at skubbe sin bil ud, så den kunne trille hele vejen ned ad gaden uden at motoren var tændt – udelukkende for at spare på benzinen.
**6. Forbud mod dommer-hygge på stadion**
I 1952 blev det så stort et problem, at de lokale dommere hang ud i dommerrummet på Aarhus Stadion efter divisionskampe, at bestyrelsen måtte gribe ind. Besøgene skabte nemlig så meget uro, at bedømmerne og lovfortolkerne ikke kunne få fred til at komme i dialog med kampens dommer.
**7. “Elendig” båndoptagermusik i Ry**
I 1960 holdt dommerklubben en sommerfest i Ry sammen med Silkeborg Dommerklub. Festen var god, men musikken – der blev spillet fra en båndoptager – blev i klubbens referater beskrevet som direkte “elendig”. Klubben vedtog derfor formelt, at der til fremtidige fester altid skulle hyres en “rigtig musiker”.
**8. Telefon-kaos og hjælp fra naboen**
Før internettets tid i 1990’erne foregik al kampfordeling over fastnettelefon. Flere gange oplevede kampfordeler Jørgen Snog Nielsen, at et barn, der hed “lille Peter”, tog telefonen og bare lagde røret fra sig, mens han løb ud for at lege. For ikke at blokere linjen, så de andre dommere ikke kunne få deres kampe, måtte kampfordeleren løbe over til sin nabo, låne telefonen og ringe til Peters forældre, så de kunne lægge røret ordentligt på igen.
**9. “Pirat-dommere” fik en opsang**
I 1972 opdagede dommerklubben et snyd af en anden kaliber: To af klubbens dommere blev taget i at tage ud og dømme en lang række kampe på egen hånd, helt uden at informere kampfordeleren. Dette resulterede i en “alvorlig reprimande” fra bestyrelsen.
**10. Aarhus-dommer dømte ved OL i 1952**
Allerede under de olympiske lege i Helsingfors i 1952 blev Aarhus-dommeren Carl Frederik Jørgensen udpeget af selveste FIFA til at dømme i fodboldturneringen.
**11. Rødt kort som spiller gav trussel om eksklusion**
I 1956 slog bestyrelsen fast, at man ikke ville tolerere dårlig opførsel på banen, uanset hvilken rolle man havde. Hvis et medlem blev vist ud som aktiv spiller i en kamp, risikerede vedkommende at blive slettet som medlem af dommerklubben.
**12. Nægtede dommere at se deres egen bedømmelse**
I 1970 foreslog et medlem, at dommere fremover skulle have tilsendt en kopi af deres bedømmelseskema efter en kamp. Dette logiske ønske skabte en enorm og heftig diskussion i forsamlingen, og forslaget blev i første omgang stemt ned.
**13. Mødepligt: Ingen møder, ingen kampe**
For at sikre fremmødet til klubbens arrangementer, indførte bestyrelsen i 1958 en hård linje: Hvis man ikke deltog i mindst tre medlemsmøder i løbet af en sæson, forbeholdt bestyrelsen sig retten til at stoppe tildelingen af kampe til den pågældende dommer.
**14. Sultne dommere klagede over småbyerne**
I 1941 var der stor utilfredshed over forholdene på udebane i små byer som Stenvad og Voldby. Dommerne brokkede sig over, at de ikke kunne få noget at spise, og mente bestemt, at klubberne havde pligt til at bespise dommeren efter kampen.
**15. Donerede en hel søndags løn til fest**
Da klubbens første formand, Folmer Petersen, i 1942 kunne fejre 25-års jubilæum som dommer, manglede klubben penge til festlighederne. Løsningen blev, at man vedtog, at alle medlemmers dommerhonorarer fra en bestemt søndag skulle gå direkte i klubkassen for at finansiere en lille fest.
**16. Boykot af firmabanerne på grund af “vrøvl”**
I 1943 gad dommerne ikke længere dømme kampe under Firmaforbundet. Taksterne var for lave, og dommerne var trætte af “alt det vrøvl, der altid er på disse baner”. Efter et møde accepterede Firmaforbundet at hæve honoraret med fem kroner, så kampene igen kunne få dommere.
**17. Senere borgmester truede med at smide John Stampes far væk**
Den senere borgmester og kulturrådmand i Aarhus, Flemming Knudsen, dømte som 16-årig i 1962 sin første kamp. Her måtte han afbryde spillet for at true med at bortvise Peder Stampe (far til AGF-legenden John Stampe) fra sidelinjen, fordi Peder Stampe konstant opildnede sin søn til at “jorde” modstanderne.
**18. Cyklede til Ryomgård med en jordemodertaske**
Erik Abildgaard Jensens ekstreme spareiver viste sig også uden for Aarhus. Da han skulle dømme en seriekamp i Ryomgård, fravalgte han at købe en togbillet, og cyklede i stedet hele vejen derud med sit dommertøj bagpå i en jordemodertaske.
**19. Hele bestyrelsen trak sig i protest**
Generalforsamlingen i 2003 bød på højspændt dramatik. Der var kampvalg om formandsposten, og da udfordreren Gunner Christensen vandt en stor sejr over Per Kjærsgaard-Andersen, valgte den øvrige siddende bestyrelse simpelthen at trække sig fra deres poster med det samme.
**20. Vandt “Københavnerpokalen” for skriverier**
Selvom klubben er pæredansk og jysk forankret, vandt Aarhus Fodbolddommerklub i 1999 Jydsk Fodbolddommer Unions særlige “Københavnerpokal”. Pokalen blev tildelt, fordi Aarhus-klubben var den dommerklub i Jylland, der den sæson havde indsendt flest indlæg til bladet *Fodbolddommeren*.